Turforslag

Smag dig gennem Vejle og omegn

Med på farten og lige til at spise

Med guiden ved hånden kan du skræddersy dine helt egne gastro-ruter. Du kan udforske og blive inspireret, og skal det være ekstra nemt, kan du vælge en af vores sammensatte smags-og oplevelsesture herunder. Turene er inddelt efter tema og vi tror der er noget for en hver smag – om du er til gourmet, familietur, eller vil smage på historien i områder.  

Udforsk Vejles gastronomiske univers

Vejle har gastronomiske oplevelser i særklasse til børnefamilien, kæresteparret og livsnyderen. Nedenfor har vi samlet en række forskellige turforslag lige til at gå på opdagelse i.

Tag for dig af vores univers mættet med inspiration og krydret med udvalgte ruter. Husk at tjekke åbningstider og om besøget skal bookes før ankomst.

Og så er der ikke andet at sige end Velbekomme, Bon Appetite, Guten Appetit, God Appetit, Bon Appètit.

Gårdbutikker og familieoplevelser

Vi starter vores tur på Tinnetgård, et besøgslandbrug nær Give. Her kan i opleve en hyggelig dansk bondegård, klappe dyrene og besøge deres hyggelige gårdbutik. I gårdbutikken og gartneriet kan i købe friske, lokale produkter, som er dyrket og produceret på gården. udenfor åbningstid, kan i også finde et udvalg i Vejboden.

Efter besøget på Tinnetgård, fortsætter vi til Give by, hvor du kan vælge mellem forskellige aktiviteter. Du kan for eksempel besøge Museum Give, gå på skulpturvandring eller bruge resten af dagen i Givskud Zoo, hvor du kan komme tæt på dyrene.

Næste stop er Jelling. Her kan i besøge Kongernes Jelling og lære om Danmarks vikingehistorie. Til frokost kan du nyde lokale øl på Byens Café, eller du kan smage viking-inspireret mad på Café Sejd.

På vej mod Vejle, anbefaler vi et stop ved Hopballe Mølle Gårdbutik. Her kan du finde lækre, lokale produkter, som du kan tage med hjem.

Vores sidste stop er Randbøldal, hvor børnene kan besøge Randbøldalmuseet, mens de voksne kan købe en lokalproduceret øl fra BLAS

 

Gårdbutik ved Tinnetgaard

Tinnetgård

Byens Café bygning udenfor i sol aften

Byens Cafe

BLAS økologisk øl

BLAS – økologisk øl

Fra vandhul til vandhul – De bedste barer i Vejle

Frister et glas vin? Hos Anduma vinbar er der vin for alle smagsløg – og ingen snobberi. Her vejledes du kyndigt af barens vært, som også byder på nordisk tapas med danske oste og charcuteri.

Anduma Vinbar med tapas og vin

Anduma Vinbar

 

Få minutters gang derfra ligger ToRVEhallerne, hvor dygtige bartendere er klar til at byde på velsmagende drinks i deres Gin Bar, eller hos SMWS, hvor gyldne whiskydråber flyder.

SMWA The Scotch Malt Whisky Society udvalg af alkohol

The Scotch Malt Whisky Society

 

No. 14 vinbar i den autentiske Smidtske Gård byder på udsøgte tapas og vine, som matcher. Du kan også tage et stop i Paladspassagen, hvor du finder champange- og vinbar, brætspil, pool og dart.

billede af palads passagen

Paladspassagen Social Dining

 

Har du lyst til at udforske Vejles natteliv, kan du læs mere på VisitVejles hjemmeside: Vejles natteliv | VisitVejle.

 

Gastronomisk Cykeltur

Oplev Vejles restauranter på to hjul. Her får du et forslag til en smagfuld cykeltur, der starter i Vejle, fortsætter til Brejning Lystbådehavn, videre til Børkop og tilbage igen.

Find ruten på Google Maps her: Rute til Gastronomisk Cykeltur | Vejle – Brejning Lystbådehavn – Børkop

Første stop – Onkel A: Start dagen med et morgenbræt hos No Waste-caféen Onkel A. Her smides intet ud, og retterne forsvinder i løbet af dagen, efterhånden som de bliver udsolgt. Derfor er det en god idé at booke et bord eller komme i god tid. Deres brunch og smørrebrød er sagnomspundne og en favorit hos de lokale.

Onkel A café front facade af bygning

Onkel A

 

🚴‍♂️Derefter skal du tage cyklen til Brejning Lystbådehavn. Du kan følge Ibæk Strandvej, som går langs sydsiden af fjorden, og fortsætte op gennem Munkebjergskoven ad Munkebjergvej. Turen byder på en god stigning og hårnålesving, så husk at fylde drikkedunken op. Drej ad Skovbyvej og følg derefter Vigen Skovvej, indtil du når Sellerup Strandvej. Følg Sellerup Strandvej, som fortsætter over i Vandværksvej, indtil du når lystbådehavnen. Turen fra Vejle til Brejning Lystbådehavn er cirka 15 km.

Andet stop – Restaurant Galionen: Med den smukkeste udsigt over Vejlefjord, kan du nyde din frokost og en kold forfriskning på Restaurant Galionen. Menukortet inkluderer smørrebrød og stjerneskud, og i sommersæsonen kan du også få moules frites. Nyd pausen og find en plads i solen, inden du hopper tilbage på cyklen.

Brejning Havn Restaurant Galionen front terrasse servering

Restaurant Galionen

 

🚴‍♂️ Efter en velfortjent pause går turen nu mod Børkop. Forlad lystbådehavnen ad Dyrehaven, og drej til venstre ad H. O. Wildenskovsvej. H. O. Wildenskovsvej fortsætter som Brejning Østergade. Drej herefter til venstre ad Borgergade, som fortsætter som Brejning Søndergade. Fortsæt frem til rundkørslen, og tag den anden afkørsel ad Fælleshåbsvej, som fortsætter som Kirkbakken. Drej til venstre ad Møllegade og fortsæt frem til Restaurant Børkop Vandmølle. Turen fra Brejning Lystbådehavn til Børkop Vandmølle er cirka 6 km.

Tredje stop – Børkop Vandmølle: Du er nu nået frem til den idylliske Restaurant Børkop Vandmølle. Menuen følger årstiden, og der er altid mange lækre nordiske retter at vælge imellem. Vi opfordrer dig til at parkere cyklen for en stund og tage en slentretur ad skovens stier. Her gemmer der sig nemlig en af Thomas Dambos skjulte trolde. Hvis du har lyst til at lære om Børkop Vandmølles historie, kan du besøge Farbror Svends Samling. Læs mere her: Børkop Vandmølle – mølleri & Farbror Svends Samling | VisitVejle.

Børkop Vandmølle kig gennem restaurant

Børkop Vandmølle

 

🚴‍♂️ Vi er nu nået til hjemturen. Her kan du vælge følgende tre ruter:

  • Den nemme: Er benene trætte kan du hoppe på toget fra Børkop Station til Vejle. Toget går ca. hver halve time. Husk at købe pladsbillet til din cykel. Du kan orientere dig på Rejseplanen.dk.
  • Den smukke, men lange: Tag samme vej tilbage til Vejle. Ca 21 km.
  • Den direkte: Den korteste vej til Vejle er at tage Møllegade til Borggårdsvej. Borggårdsvej løber over i Amaliegade. Drej til højre ad Skolebakken som løber over i Vognsvadvej. Drej til venstre, og følg Andkærvej. Drej til højre, og følg Fredericiavej/Rute 28. Fredeiciavejl tager dig tilbage til Vejle by. Turen er ca. 13 km. Se ruten på Google Maps her: Rute til Gastronomisk Cykeltur | Vejle – Brejning Lystbådehavn – Børkop

 

Smag på Danmark midt i Vejle

Vil du sætte tænderne i danske specialiteter? På en tur rundt i Vejles midtby finder du nemt alt hvad det madglade hjerte bergærer.

Start hos SmagDansk hvor hylderne bugner af danske varer med gode fortællinger – og her kan du altid få en smagsprøve. Tag herefter en slentretur på Vejles smukke gågade, hor du finder et stort udvalg af kendte mærker og specialbutikker. Læs alt om shopping ulighederne i på VisitVejles hjemmeside: Gå på shopping i Vejle | VisitVejle.

SmagDansk butik front med planter

SmagDansk

 

Når den lille sult skal stilles, finder du økologiske og hjemmelavede delikatesser hos Madkunst. Til den søde tand, kan du hos Kjærstrup få lækre bornholmske fristelser, og en helt særlig flødebolle-softice! Du kan også træde ind mellem siderne af Frk. Jensens kogebog hos Restaurant Jacobsen, hvor de klassiske danske retter som stegt flæsk og persillesovs er aftenens højdepunkt.

Kjærstrup Bornholmske fristelser og chokoladeglæde hvid chokolade

Kjærstrup

 

Stegt flæsk med persille og kartofler hos Jacobsen

Restaurant Jacobsen

 

Vejles prisvindere

Leder du efter en smagsoplevelse i allerhøjeste klasse? Her har vi samlet prisvinderne på Vejles gastro-scene.

Vanilla Chocolatier og Konditori: Du har formodentlig smagt tærte, men har du smagt Danmarks bedste? Den er Vanilla Chocolatier og Konditori kåret for at lave. Her kan du også få kransekage i særklasse, og chokolader lavet af konditorer som er optaget i den prestigefyldte Saint Honoré Ordre!

konditoriet Vanilla i Vejle

Vanilla Chocolatier og Konditori

 

Osteriet: Osteforretningerne har deres eget svar på en Michelin-stjerne, og den har Kit og hendes søde personale i Osteriet vundet. Smag selv hvorfor.

Osteriet Vejle bygning front af butik i solen

Osteriet

 

Michelin stjernen LYST: Du kan også fordybe dig i gastronomien hos Vejles Michelin-restaurant. LYST, som ligger i den verdensberømmede arkitektoniske perle Fjordenhus, er tildelt hver en Michelin-stjerne.

Stilfuld vinsmagning på Restaurant LYST

Restaurant Lyst

 

Fary Lochan: Er du til whisky i verdensklasse må du ikke snyde dig selv for et besøg hos Fary Lochan. Det lokale whisky bryggeri har modtaget flere anerkendelser, både danske og udenlandske.

Fary Lochan Distilleri Danish single malt whisky

Fary Lochan

Smagfuld street food

Sprøde pomfritter, krydret kebab eller varme hotdogs med det hele. Hvis du heller ikke kan få nok af street food, er det her den rette tur for dig.

Ved Kokkens Pølsevogn kan du få stillet både den lille og store sult. Her kan du få lækre kvalitets-hotdogs til den store guldmedalje, men du bør heller ikke snyde dig selv for deres ikoniske flæskestegssandwich. Her er der ikke sparet på noget, og kombinationen af de sprøde og saltede flæskesvær sammen med mørt kød og syltede sager i en blød bolle, resulterer i en smagseksplosion ud over det sædvanlige.

Kokkens ribben flæskestegssandwich fra Kokkens Pølsevogn

Kokkens Pølsevogn

 

Besøger du Paladspassagen Social Dining, kan du tage for dig af intet mindre end seks verdenskøkkener. Her kan du nyde alt fra skønne pizzaer, saftige burgere, indiske gryderetter, friske tacos, smagfulde pitaer og sprøde forårsruller.

Paladspassagen

Paladspassagen

 

Er du mere til fisk, kan det anbefales at smutte forbi Havnens Fiskehus. Her kan du få lækre fiskefrikadeller med remoulade og forskellige røgede specialiteter lige til at hapse – vi garanterer, at det er en god fangst! Går du rundt i byen, vil du desuden støde på et væld af shawarma- og sandwichbarer, pizzeriaer og meget andet street food lige til at gribe med sig på vejen.

Havnens Fiskehus køledisk

Havnens Fiskehus

En tids- og smagsrejse gennem Vejle-området

Kl. 09: Morgenmad i Vejle – boller og bæredygtighed 

Denne tids- og smagsrejse gennem Vejle-området begynder naturligvis med morgenmad. På Folmers Mikrobageri midt i Vejle by kan du nyde en lækker surdejsbolle med ost, bagt på mel fra lokale producenter. Har du en lidt større morgenappetit, kan det anbefales at nyde en brunch ved Onkel A, en zero waste café, der serverer et brunchbræt med alt hvad hjertet begærer af frisk frugt, æg, brød, yoghurt, tapenader, ost, pålæg, grønt og kage.

Brød hos Folmers Mikrobageri

Folmers Mikrobageri

Onkel A café front facade af bygning

Onkel A

Kl. 10.00: Tur til Grejs Klipper – istid og klippefremspring 

Turen går nu fra Vejle by mod Grejsdalen, der er en af de dybeste og smukkeste i landet med 50-70 meter høje skovklædte skrænter og Grejs Å, der snor sig gennem landskabet. Her kan du opleve et særligt istidslandskab, og ved Grejs Bakke kan du se et vaskeægte klippefremspring. De karakteristiske klipper består af frådsten, og i middelalderen blev de anvendt som byggematerialer til nogle af de første stenkirker i Danmark – heriblandt til de nærliggende kirker i Jelling, Hover og Hornstrup. Derfor må man forestille sig, at klippeformationerne tidligere har været væsentligt større.

11:00 Kongernes Jelling – vikingetidens vingesus 

Fra Grejsdalen går turen videre til Jelling – et sted med en helt central placering i den danske historie. Her kan du opleve det helt unikke monumentområde, hvor de første danske konger konsoliderede deres magt, og kristendommen blev indført. Hele området, med de to Jellingesten i centrum, er på UNESCOS verdensarvsliste. Besøget afsluttes med en tur på Kongernes Jelling – et interaktivt museum for hele familien med gratis adgang, der fortæller den fængende historie om vikingerne og Jelling-monumenterne.

13:30: Frokost på Jelling Kro – danske frokostfavoritter 

Vikingetogtet fortsætter med en frokost på den stemningsfulde Jelling Kro. Fra den hyggelige gårdhave kan du her fornemme historiens vingesus med synet af gravhøjene, kirken og palisadeanlægget i baggrunden, mens du nyder en veltilberedt dansk frokost. Her kan du få klassikere som æggekage med flæsk, stjerneskud eller den smagfulde kroplatte med en symfoni af rejer, sild, rødspættefilet, ost, kage og rugbrød. Skål og velbekomme.

Jelling Kro gul facade og Jelling høj

Jelling Kro

15:30: Bindeballe Købmandsgård – nostalgi og handelshistorie 

Når frokosten er nydt, går turen til Bindeballe.

Her ligger den historiske Bindeballe Købmandsgård, hvor du kan opleve en købmandsbutik præcis som i gamle dage. Købmandsgården blev grundlagt i 1897, og hele butikken er i dag blevet ført tilbage til den oprindelige stil i både udseende, indretning og drift med originale diske, emaljeskilte, varer og prislister. I købmandsgården findes også Danmarks største købmandsmuseum med over 5000 forskellige varer – de ældste mere end 100 år gamle. Besøget rundes af med kaffe og kage i det hyggelige kaffehus

Kaffestuen på Bindeballe Købmandsgård kasse

Bindeballe Købmandsgård

17:30 Slentretur i det historiske Vejle – kongemyter og kranier

Godt tanket op på kaffe går turen tilbage til Vejle.

Her er det tid til en historisk slentretur gennem den gamle købstad, der stammer fra middelalderen. Navnet Vejle betyder vadested, og turen begynder derfor ved den gamle Sønderbro over Vejle Å. Turen fortsætter mod nord ad Søndergade, der er Vejles centrale butiksstrøg. På venstre hånd kommer du til Den Smidtske Gård – en smuk gul bindingsværksbygning fra 1799. Gården er blandt byens ældste bygninger og i dag ligger her både en café og en vinbar. Slentreturen fortsætter ad Søndergade til Rådhustorvet. Kigger du til højre på hjørnet ved Kirkegade, kan du se Residensgaarden. Her lå den gamle borgmesterbolig, hvor Kong Christian 2., ifølge myten, i 1523 modtog den jyske adels opsigelse af deres troskabsed til ham i en handske. Selvom kongen faktisk endte med at blive afsat, er “handskemyten” dog senere blevet modbevist. På venstre hånd ses Vejles Rådhus, der er opført i 1878-79 i nygotisk stil. Fra Rådhustorvet går turen ned ad Kirkegade til Sankt Nicolai Kirke, der er opført i midten af 1200-tallet. Her slutter den historiske slentretur – ønsker du at dykke dybere ned i områdets historie, kan du gratis besøge Kulturmuseet i Spinderihallerne, der har flere spændende og varierende udstillinger.

18:30 Aftensmad i Vejle – fra street food til Michelin 

I Vejle er der rig mulighed for at få en god middag – uanset om du er til det lette og uformelle eller til den helt store Michelin-oplevelse. I Paladspassagen finder du Social Dining, hvor du på bedste street food-manér kan nyde flere forskellige køkkener under samme tag. Vil du gerne have et ærligt og velsmagende måltid mad, der samtidig ikke overskrider budgettet, kan Madindustrien anbefales. Her kan du vælge mellem en to-, tre- eller fire-retters menu baseret på sæsonens råvarer. Er du til den helt store Michelin-oplevelse, har Vejle hele to restauranter med en stjerne i den anerkendte guidebog. Her kan du nyde gastronomi i særklasse på Restaurant Lyst, der er smukt beliggende i Olafur Eliassons ikoniske bygning Fjordenhus.

Paladspassagen Social Dining

Memu restaurant mad servering ved træbord

Restaurant Grand Royale

22:30: Godnat og sov godt 

Mættet af dejlig mad og oplevelser, er det tid til at få en god nats søvn. På BB Vejle Park Hotel, kan du få en budgetvenlig overnatning i hjertet af Vejle. Du finder samtidig gode overnatningsmuligheder på hotelkæder som Best Western, Cabinn og Zleep. Vil du gerne have en helt særlig hoteloplevelse, er Vejle også en formidabel kurby. Her kan du få en spa-oplevelse i særklasse på Comwell Kellers Park, Hotel Vejle Fjord eller Munkebjerg Hotel i naturskønne omgivelser. Med hovedet på puden slutter denne smags- og tidsrejse gennem Vejle-området, der har budt på alt fra istidslandskaber til mægtige monumenter og helt særlige smagsoplevelser.

Smag på Vejle med en guide

Guideservice Danmark tilbyder forskellige food-tours rundt i byen, hvor du sammen med en guide kan smage på Vejle.

Turene har fokus på det gode håndværk, det salte og det søde køkken og forfriskende drikke. Lige nu tilbydes følgende ture: