LYST
Velkommen til en unik gastronomisk oplevelse i den absolutte topliga.
LYST ligger på 1. sal i den spektakulære bygning Fjordenhus. Ambitionen for LYST er et måltid – en oplevelse – så helstøbt og kompromisløst som arkitekturen. I en gensidig inspirationsproces har bygningen påvirket maden, mens de lokale råvarer har inspireret designet af rum, stole, glas, møbler, service og ikke mindst det specialkomponerede lydbillede, der ledsager en aften på LYST. Tingene er ikke tilfældige, men oplevelsen heller ikke manisk kontrolleret.
Du kan selvfølgelig godt bare spise på LYST. Men først og fremmest inviteres du til at sanse, bevæge og hengive dig til et fortættet rum, hvor gastronomi, kunstarterne og et menneskeligt nærvær smelter sammen i én symfonisk begivenhed over et kort antal timer. Det lyder måske som store ord – som en ordentlig mundfuld. Men det vover vi os gerne ud i. Ikke to dage er ens på LYST. Menuen skifter dagligt og fastlægges af det specialbyggede barometer, der med udgangspunkt i de 4 elementer ild, jord, luft og vand.
Foto: Søren Gammelmark
Kontakt
Åbningstider